SWINGERS
I don’t know what I want to do. Maybe I have some vague ideas, just enough to start something. Something that will turn into something completely different than expected. But still a recognisable expression of what feels natural at the moment, an attempt to solve the problems that every new beginning is a continuation of. It’s like playing roulette or like fishing. Losing or winning is the deciding factor. Never lose and win with the same mind! I tidy up a bit after the previous day’s excesses, drink some coffee, put on some music. At the moment I often listen to the Beach Boys’ “Pet Sounds” and I think the music and the paintings suit each other. I’m surfing on the surface, barely keeping my balance, but I’m always on the verge of crashing. The speed is crucial, I have to speed up, accelerate and brake sharply when obstacles or new opportunities appear. I have to have total focus in those crucial seconds. The rest of the time I’m distracted, distracted and absent-minded. This is also important. This is where the ideas and sensations and hunches of a new painting, a potential painting, the real painting, come. My body moves in space, my hands follow my impulses, the physical contact is important, I spread the paint around the canvas, brushes, sponges, spray, hands and fingers. I don’t express anything, I don’t want anything, I don’t want to tell anything, I don’t mean anything. This is freedom for me, or as close to freedom as a human being can get. Style is crucial, everything is style, with the right style everything becomes possible. The painter strolls with style in front of the canvas and situations appear and disappear in a flash. Random encounters between intentions, movement and resistance. I improvise with the available opportunities, it succeeds, it fails, something unpredictable may arise, something I would not have thought of myself. I talk to myself and the painting responds, I learn new things about myself and the world. The painting is an archive of suggestions and possibilities, it creates itself, condensations occur and possibilities close. As a result of a pragmatic decision, the painting is completed before it is finished. The painting is a film, an accumulation of overlapping images. A non-linear film edited in a blender. The last image is left standing, but all the previous images can still be glimpsed as shadows and tactility. The painting is built up and broken down by marks left by the brush, the hand and fingers, the sponge, the cloud of spray. The painting is frozen activity in time and space. The painting is a plane and a space. The painting is itself, awkward and wilful, the painting needs to be kicked into place. The painting is ugly, the painting is beautiful, the painting is almost good but something is always wrong or annoying. The good painting is never finished.
Jeg ved ikke hvad jeg vil gøre. Måske har jeg nogle vage ideer, bare lige nok til at starte noget. Der vil blive til noget helt andet end forventet. Men alligevel til et genkendeligt udtryk for hvad der lige for tiden føles naturligt og som er et forsøg på en løsning af de problemer ethvert nyt begyndelse er en fortsættelse af. Det er som at spille roulette eller som at fiske. Tab eller gevinst er det afgørende. Tab og vind aldrig med samme sind! Jeg rydder lidt op efter den foregående dags udskejelser, drikker lidt af kaffen, sætter noget musik på. Lige for tiden hører jeg ofte Beach Boys‘ ‘Pet Sounds’ og jeg synes musikken og malerierne klæder hinanden. Jeg surfer på overfladen, holder lige akkurat balancen, men er hele tiden på nippet til at styrte. Farten er afgørende, hastigheden skal op, der accelereres og bremses skarpt når forhindringer eller nye muligheder viser sig Jeg er nødt til at have totalt fokus i de afgørende sekunder. Resten af tiden er jeg adspredt, distræt og fraværende. Dette er også vigtigt. Her kommer ideerne og fornemmelserne og anelserne om et nyt maleri, et potentielt maleri, det rigtige maleri. Min krop bevæger sig i rummet, mine hænder følger mine impulser, den fysiske kontakt er vigtig, jeg smører malingen rundt på lærredet, pensler, svampe, spray, hænder og fingre. Jeg udtrykker ikke noget, jeg vil ikke noget, jeg vil ikke fortælle noget, jeg mener ikke noget. Dette er frihed for mig, eller så tæt på friheden man som menneske måske kan komme. Stilen er afgørende, alt er stil, med den rigtige stil bliver alt muligt. Maleren flanerer med stil foran lærredet og situationer opstår og forsvinder i ét væk. Tilfældige møder mellem intentioner, bevægelse og modstand. Jeg improviserer med de forhåndenværende muligheder, det lykkes, det mislykkes, der opstår måske noget uforudsigeligt, noget jeg ikke selv ville have fundet på. Jeg taler med mig selv og maleriet svarer igen, jeg lærer nye ting om mig selv og verden. Maleriet er et arkiv over forslag og muligheder, det skaber sig selv, der opstår fortætninger og muligheder lukkes. Som følge af en pragmatisk beslutning, afsluttes maleriet inden det er færdigt. Maleriet er en film, en ophobning af overlappende billeder. En ikke-lineær film der er redigeret i en blender. Det sidste billede får lov at blive stående, men alle de foregående billeder, kan stadig skimtes som skygger og taktilitet. Maleriet bygges op og brydes ned af mærker der afsættes af penslen, hånden og fingrene, svampen, skyen af spray. Maleriet er fastfrosset aktivitet i tid og rum. Maleriet er et plan og et rum. Maleriet er sig selv, besværlig og egenrådig, maleriet skal sparkes på plads. Maleriet er grimt, maleriet er smukt, maleriet bliver næsten godt men noget er altid forkert eller irriterende. Det gode maleri bliver aldrig færdigt.
