The Joy of Painting
The main floor houses the first installation of ceramic artworks: a composition of a series of rain- cracked stoneware artifacts. The unfired objects are left under the rain until they crack, showing the extreme fragility of the material. In time they have slow-dried to keep the weather’s traces and finally; the artifacts have been slow-fired to preserve those natural signs, as Index (“Theory of Signs”).
The second floor works as the mediator between the bottom floor and the top floor. This is where notes of reality and decay reveals itself to the observant audience. No form seems to be everlasting.
The second installation at the top floor interacts with the audience. The floor, composed with fully intact, yet fragile concrete tiles, will cause confusion and encourage (dis)belief as the audience enters. Here, You are deciding the fate of the artifacts.
The exhibition seeks to highlight the certain coherence between humanity and nature, and the imprints that they cause each other. The interaction between audience and the exhibited (the artefact) is a direct indicator of this.
Davide Ronco (1993, Udine, Italy) holds a bachelor im Industrial Design from the IUAV University in Venice. He developed a more emotional and sculptural approach obtaining a Master in Ceramic Design from the Royal Danish Academy og Fine Arts. By challenging By challenging the praxis from the conventional tools and methodology, he creates sculptural objects and archetypal forms focusing on the study of perception and the dichotomy between Natural and Artificial.
Text by Allan Bech Graphics by Nicolò Pellarin
Stueetagen huser den første installation af keramiske kunstværker: en sammensætning af en række regnsprængte stentøjsartefakter. De ubrændte genstande er efterladt under regnen, indtil de revner, hvilket viser materialets ekstreme skrøbelighed. Med tiden er de tørret langsomt for at bevare vejrets spor, og til sidst er genstandene blevet brændt langsomt for at bevare disse naturlige tegn, som Index (»Theory of Signs«).
Anden sal fungerer som formidler mellem den nederste og den øverste etage. Det er her, noter om virkelighed og forfald viser sig for det opmærksomme publikum. Ingen form synes at være evig.
Den anden installation på øverste etage interagerer med publikum. Gulvet, der består af fuldt intakte, men skrøbelige betonfliser, vil skabe forvirring og opfordre til (mis)tro, når publikum træder ind. Her er det dig, der bestemmer artefakternes skæbne.
Udstillingen søger at fremhæve en vis sammenhæng mellem menneskeheden og naturen og de aftryk, de sætter på hinanden. Samspillet mellem publikum og det udstillede (artefakten) er en direkte indikator på dette.
Davide Ronco (1993, Udine, Italien) har en bachelor i industrielt design fra IUAV-universitetet i Venedig. Han udviklede en mere følelsesmæssig og skulpturel tilgang og fik en master i keramisk design fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Ved at udfordre praksis fra de konventionelle værktøjer og metoder skaber han skulpturelle objekter og arketypiske former med fokus på studiet af perception og dikotomien mellem det naturlige og det kunstige.
Tekst af Allan Bech Grafik af Nicolò Pellarin
