Davide Ronco
Davide Ronco (IT), is a graduate of the Ceramic MA at the Royal Danish Academy and and has pursued postgraduate program at Konstfack University: Research Lab Craft. He lives and works in Copenhagen.
His artistic practice is rooted in extensive material research and a commitment to solid craftsmanship. Through his work, he challenges conventional tools and methodologies, using site-specific installations and temporary interventions to explore the dichotomy between the natural and the artificial. Among others, he utilizes locally sourced clay and challenges the limitations of the material by embracing its inherent cracks and imperfections, and rammed earth in a manner that accentuates its temporal and decaying nature, rather than attempting to shield it from the effects of weather conditions.
His ongoing research centres on the concept of Ad Extremum, or “until the end; death,” (the human presence’s narrowness) as a reflection of the precarious existence of humankind. Through this lens, he examines themes of transience, fragility, and decay, and the opposition and discrepancies between humanity and nature.
At present, he is working on a new research format based on simple principles and study cases. Sustainable art practices: towards a socio-ecological methodology within site-specific, land and installation art.
Whether with sculpture, furniture or site-specific installations, his diverse work revolves around found materials, unconventional methods and up-cycling processes.
Davide Ronco (IT) er uddannet fra Keramik MA på Det Kongelige Akademi og har en postgraduat uddannelse på Konstfack University: Research Lab Craft. Han bor og arbejder i København.
Hans kunstneriske praksis er forankret i omfattende materialeforskning og et engagement i solidt håndværk. Gennem sit arbejde udfordrer han konventionelle værktøjer og metoder og bruger stedsspecifikke installationer og midlertidige interventioner til at udforske dikotomien mellem det naturlige og det kunstige. Han bruger bl.a. lokalt indkøbt ler og udfordrer materialets begrænsninger ved at omfavne dets iboende revner og ufuldkommenheder og stampet jord på en måde, der fremhæver dets tidsmæssige og forfaldne natur, snarere end at forsøge at beskytte det mod vejrligets påvirkninger.
Hans igangværende forskning centrerer sig om begrebet Ad Extremum, eller “indtil enden; døden” (den menneskelige tilstedeværelses snæverhed) som en afspejling af menneskehedens usikre eksistens. Gennem denne optik undersøger han temaer som forgængelighed, skrøbelighed og forfald samt modsætningen og uoverensstemmelserne mellem menneskeheden og naturen.
I øjeblikket arbejder han på et nyt forskningsformat baseret på enkle principper og studiecases. Bæredygtig kunstpraksis: mod en socioøkologisk metodologi inden for stedsspecifik kunst, land- og installationskunst.
Uanset om det drejer sig om skulpturer, møbler eller stedsspecifikke installationer, kredser hans forskelligartede arbejde om fundne materialer, ukonventionelle metoder og up-cycling-processer.
